Stephanie Bech Senger er uddannet fra Passion by Bjerring og bestod i 2018 sin svendeprøve med bronzemedalje. Her klipper hun Vibeke Whitt fra Skærbæk.

Stephanie er fra 1. januar 2019 i salonen i Børkop tirsdag, onsdag og torsdag og i Brejning fredag og lørdag.

Man ved aldrig, hvad der kommer ind

Stephanie Bech Senger startede som frisørelev hos Passion by Bjerring i april 2014, og fik svendebrev med en flot bronzemedalje i april 2018. Stephanie er både dygtig og vellidt og derfor er både kunderne og vi salonen galde for, at hun har valgt at blive i salonen som uddannet frisør.

– Jeg har ville være frisør, siden jeg var lille. Derfor var jeg også i praktik hos en frisør allerede i folkeskolen, og hun kendte Katrine og vidste, at hun manglede en elev, siger Stephanie, der på den måde endte som frisørelev i Børkop.

Noget nyt hver dag

Stephanie nyder afvekslingen i jobbet, og er særlig vild med at lave store opsætninger – noget hun også fik lov at vise frem ved sin svendeprøve.

– Jeg kan godt lide det med at se glæden hos kunden, når man har brugt rigtig lang tid på en flot opsætning. Og så kan man jo også blive en del af en stor dag som konfirmation eller bryllup, fortæller hun.

Hun er, som de fleste frisører, udadvendt – det er nærmest et must, når man skal kunne tale med en hel masse forskellige mennesker hver eneste dag.
– Jeg kan godt lide, at mit arbejde er så afvekslende. Man får så mange forskellige typer ind ad døren hver dag, siger Stephanie.
Hun nyder at være et sted, hvor der er et godt arbejdsklima og hvor der er masser af udviklingsmuligheder med kurser.
– Jeg kan altid få tre svar, hvis jeg spørger om noget, så jeg synes, at jeg har lært rigtig meget ved at være her.

Bestil tid hos Stephanie